Immaterielle rettigheder er rettigheder, der dækker over ting, som ikke har en fysisk størrelse. Det kan f.eks. være design, opfindelser, viden eller navnet på et produkt. Immaterielle rettigheder er en dansk betegnelse for Intellectual Property Rights, som forkortes IPR. Du kan bestemme, hvem der må bruge din rettighed, såfremt du har en immateriel rettighed, samt hvornår vedkommende må bruge den.
Det betyder, at ophavsmanden til en immateriel rettighed er den eneste, der må benytte denne i et kommercielt øjemed. En immaterielt rettighed kan i den forbindelse f.eks. være et computerprogram, et kunstnerisk værk, en idé eller et design.
Man kan også se immaterielle rettigheder som en form for ejendomsret. Denne ret giver rettighed til intellektuelle frembringelser og kan f.eks. være et design, kunstværk, patent, varemærke osv.
Har du en eller flere immaterielle rettigheder, giver disse dig ret til at vælge, hvem der ikke må benytte din rettighed samt hvem der må. Dine immaterielle rettigheder kan altså have en afgørende betydning for din virksomhed og dens drift.
Hvad kan immaterielle rettigheder bruges til?
Såfremt du eller en anden person i din virksomhed har fået en idé til f.eks. et design eller en opfindelse, er det en god idé at undersøge, hvorvidt jeres formål med idéen allerede er fundet af andre i branchen. Det kan f.eks. være, at andre har fået samme idé og derfor allerede har sikret sig rettighederne til idéen.
Såfremt dette er tilfældet, har du ikke mulighed for at få rettighederne til idéen, hvorfor du dermed undgår at bruge både tid og ressourcer på noget, som i sidste ende ikke kan lade sig gøre. På den anden side gør du dig klogt i at registrere din opfindelse eller idé hurtigst muligt, såfremt ingen andre har registreret samme idé først. På den måde har andre ikke mulighed for at registrere idéen, da du dermed allerede har rettighederne til den.
Hvordan opnår man immateriel rettighed?
For at opnå en immateriel rettighed, er det vigtigt, at du som det første overvejer og tager stilling til, hvilken IPR-strategi som giver bedst mening i forhold til din situation og din idé. Dog kan det være fordelagtigt, at du gør brug af flere metoder, når du skal opnå immateriel rettighed over din idé, dit kunstværk eller lignende.
Der findes flere forskellige IPR-strategier og metoder, hvorfor det ofte kan være svært at vælge, hvilken strategi der passer bedst til din situation. I den forbindelse kan det være en rigtig god idé at alliere sig med en advokat i forhold til registreringen af din immaterielle rettighed.
Hemmeligholdelse
Ofte vil du skulle inkludere andre i din idé for at kunne realisere den, hvorfor det kan være fornuftigt at få disse parter til at skrive under på en hemmelighedserklæring, også kaldet en NDA, før du deler vigtige informationer med dem. Gør du ikke det, er der en risiko for, at din idé kan blive kopieret. Får du parterne til at underskrive en NDA, kan du sikre dig, at din idé eller opfindelse ikke bliver delt eller kopieret, før du selv har nået at realisere den.
Offentliggørelse
Du får, ved at offentliggøre din idé, dokumentation for, at du har fået idéen først. Dog kan din idé stadig blive kopieret, da det ikke er ulovligt at kopiere en idé, så længe der ikke er nogen offentlig beskyttelse.
Ophavsret
Originale værker af kunstnerisk størrelse, såsom musik, malerier eller litteratur, kan opnå ophavsret. Så snart du begynder på værket, vil ophavsretten gælde. Såfremt der er tale om et kommercielt værk, der har en forretningsmæssig funktion, kan det være en god idé at supplere ophavsretten med en anden IPR-strategi. På den måde er værket yderligere beskyttet.
Patentering
Såfremt du tager patent på en opfindelse eller idé, har du mulighed for at udvikle og tjene penge på opfindelsen, uden at den bliver kopieret i mellemtiden. Det skyldes, at når du tager patent på f.eks. en opfindelse, vil denne være beskyttet i 20 år. Såfremt andre kopierer den opfindelse, du har taget patent på, kan du i de fleste tilfælde få erstatning. Du kan også i nogle tilfælde retsforfølge vedkommende, som har krænket din patent.
Varemærkeregistrering
En varemærkeregistrering betyder, at dit varemærke er officielt beskyttet. Såfremt du har et særligt kendetegn eller et varemærke, som du ikke vil have, at andre bare kan kopiere, kan en varemærkeregistrering være fornuftig at benytte sig af. Når dit varemærke er registreret, vil andre ikke kunne bruge det, da det udelukkende er dig eller din virksomhed, som kan benytte sig af det.
Designregistrering
En registrering af et design betyder, at du har rettens ord for, at designet er unikt. Såfremt du har et design, som er unikt, kan det være en rigtig god idé at få lavet en designregistrering, så dit design beskyttes mod eventuelle kopister. Ved at registrere dit design, er det kun dig eller din virksomhed, der har ret til at anvende designet.
Domænenavne
Hvert år bliver der oprettet klagesager i forbindelse med uoverensstemmelser omkring domænenavne. Da et domænenavn i dag er en vigtig del af en virksomheds drift, er det en god idé at registrere sit domænenavn hurtigst muligt. Såfremt en anden part har registreret et domænenavn, som du mener, at du har ret til, har du mulighed for at anmode om at få domænenavnet overdraget. I tilfælde af, at den anden part ikke vil overdrage domænenavnet til dig, kan du indsende en klage til Klagenævnet for Domænenavne.
Royalties
En royaltyaftale betyder, at man udskriver licenser til ens immaterielle rettigheder. Det kan være en god idé at få udskrevet disse licenser. Oftest vil disse licenser blive udstedt, så man kan lade andre videreudvikle på denne til et bestemt produkt. Ligeledes vil en udstedelse af licenser ofte indebære, at overskuddet, der generes på baggrund af licensen, afleveres til indehaveren af patentet.
Hvilken IPR-registrering skal jeg vælge?
Det kan være svært at vælge, hvilken IPR-strategi der passer til ens situation og/eller ens produkt, da der er mange faktorer, som spiller en afgørende rolle i forhold til valget. Derfor er det vigtigt, at du grundigt undersøger og vurderer fordele og ulemper ved de forskellige strategier, så du kan finde den, der er mest fordelagtig for dig.
I den forbindelse kan det være en god idé at tage kontakt til en advokat, som kan hjælpe dig med vurderinger af varemærkeregistreringer. Advokaten kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvilken strategi, du bør benytte dig af. Ved at have en advokat med på sidelinjen er du sikker på, at din idé eller dit design ikke bliver kopieret eller misbrugt.