Hvad er copyright?

Copyright er den engelske betegnelse for ophavsret. Når du har copyright, betyder det, at du har ophavsretten til et bestemt værk. Det kan være alt fra software, bøger, musik, film, udformning og lignende. I denne artikel kan du læse mere om, hvad det vil sige at have copyright på et værk, samt hvordan du opnår det.

Det kan være vanskeligt at navigere i reglerne for copyright – og det kan især være vanskeligt at vurdere, hvornår du krænker andres. Hvis du er i tvivl om, hvordan du opnår copyright, samt hvad dette helt præcist indebærer, er du ikke alene.

I dag er der mere information tilgængeligt end før, da internettet har gjort det muligt at dele film, musik og billeder i digital form. Det betyder, at det er blevet langt nemmere at krænke andres ophavsret, end det har været tilfældet før.

Det betyder samtidig, at der er større risiko for, at dine egne værker også bliver krænket. Selvom der sker flere krænkelser end tidligere, er det ikke mindre strafbart. Faktisk har det kun øget opmærksomheden omkring krænkelse af copyright.

Hvis du er i tvivl om, hvilke rettigheder du har, når din ophavsret bliver krænket, så bør du læse med herunder. I nedenstående afsnit får du svar på alle de spørgsmål, du har omkring copyright og ophavsret.

Hvad dækker copyright over?

Først og fremmest er det væsentligt at slå fast, hvad begrebet ‘copyright’ dækker over. Copyright er den amerikanske betegnelse for det, der på dansk kaldes for ophavsret. Der er derfor tale om samme begreb, omend det amerikanske symbol for copyright (©) ikke har nogen funktion i Danmark og Europa.

Når du har copyright over et værk, betyder det, at du har ophavsretten. Det er således dig, der har ejerskab over værket. Dette gælder, uanset om der er tale om en tekst, et design, et stykke musik eller noget helt fjerde.

Det gælder dog kun, hvis der rent faktisk er tale om et originalt værk, der ikke har været offentliggjort før. Alle originale værker omfattes af reglen omkring copyright, uanset om der gøres opmærksom på det eller ej.

Det er imidlertid tilladt at citere eksempelvis en tekst, såfremt dette gøres i trit med de gældende regler for god citatskik. Samtidig kan en ophavsmand overdrage sine rettigheder til tredjepart i forbindelse med eksempelvis et salg.

Det er udelukkende ophavsmanden, der har rettighed til at bruge værket i sin helhed, medmindre andre har fået lov til dette. Der er dog ingen regler om, at et værk ikke må kopieres til privat brug. Ophavsretten for et værk gælder i op til 70 år, efter ophavsmanden er gået bort.

Hvordan opnår man copyright?

Du opnår copyright over et værk, når du offentliggøre det. Copyright er det samme som den danske ophavsret, og det er i princippet udelukkende ordet, der er anderledes. Dertil også det faktum, at copyright-symbolet ikke har nogen lovmæssig betydning i Danmark.

I USA anvendes symbolet hyppigt, da det kan være med til at give beskyttelse. Der opnås ingen udvidet beskyttelse i Danmark. Dog bruger flere det alligevel, da det gør opmærksom på, at der er tale om et beskyttet værk.

Vær dog opmærksom på, at der udelukkende opnås copyright, såfremt der er tale om et originalt værk. Det skal derfor opfylde de betingelser, der er angivet i loven omkring ophavsret, før du opnår ophavsretten til værket. Det gælder, uanset om der er tale om tekster, bøger, manuskripter, musik, design eller lignende.

Ophavsret på billeder, film og tekster

Før du kan opnå beskyttelse på billeder, tekst, film og lignede, er der to særlige betingelser, der skal være opfyldt. Det er først, når betingelserne er opfyldt, du opnår copyright. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at du opfylder betingelserne, da du ellers risikerer at krænke andres ophavsret.

Kriterierne for ophavsret er følgende:

1. Værket skal være originalt.
2. Værket skal være af kunstnerisk eller litterær karakter.

Hvad er et kunstnerisk eller litterært værk?

Den primære definition på et kunstnerisk eller litterært værk er, at det ikke er en opfindelse. Det dækker derfor over tekster, billeder, film, malerier, musik, lydoptagelser og lignende, der ikke er en opfindelse.

Hvis du ønsker at beskytte en opfindelse eller en idé, skal du i stedet tegne et patent, der beskytter dette. Du bør derfor være opmærksom på, at du ikke er dækket af ophavsret ved ibrugtagning, hvis der er tale om en idé eller en opfindelse.

Hvad koster copyright?

I princippet er copyright gratis, da du opnår ophavsretten, idet du fremstiller og offentliggør et originalt værk, der er af litterær eller kunstnerisk karakter. Du har dog mulighed for at anmode om designbeskyttelse, hvis du vil være sikker på, at du står stærkt i en eventuel sag omkring krænkelse af dit værk.

Hvis du ikke har anmodet om designbeskyttelse, er det dig selv, der skal stå for bevisførelsen i en eventuel retssag. Har du derimod designbeskyttet dit værk, er det derimod den anden part, der skal dokumentere, at vedkommende ikke har krænket dit værk.

Hvor længe gælder copyright?

Når du fremstiller et kunstnerisk eller litterært værk, er det dig, der har ophavsretten, så længe du lever, medmindre du videresælger denne. Du har samtidig ophavsret i 70 år, efter du er gået bort, hvorfor copyrighten gælder i længere end din levetid.

Der er dog udelukkende tale om økonomiske rettigheder, da det, der kaldes for ideelle rettigheder, varer evigt. De økonomiske rettigheder dækker over retten til at offentliggøre, sælge og fremstille dit værk.

Hvilken beskyttelse opnås ved copyright?

Som ophavsmand til et værk, er du beskyttet på to overordnede områder. Det kræver dog, at værket opfylder de generelle betingelser for ophavsret, før rettighederne træder i kraft, samt at ophavsretten ikke er videregivet til tredjepart.

Du opnår følgende rettigheder ved copyright:

• Ideelle rettigheder
• Økonomiske rettigheder

Ideelle rettigheder

De ideelle rettigheder betyder, at dit navn altid skal anføres, når dit værk gøres tilgængeligt af andre – eksempelvis i forbindelse med et citat eller lignende. Det gælder derfor, hvis der citeres fra en bog eller tekst, du har ophavsretten til.

Samtidig har du med den ideelle rettighed mulighed for at modsætte dig, at der ændres i værket. Hvis du har skrevet en bog, kan du modsætte dig, at forlaget foretager væsentlige ændringer i denne, medmindre du har videregivet din ophavsret.

Økonomiske rettigheder

De økonomiske rettigheder betyder, at det udelukkende er dig, der som ophavsmand må sælge dit værk. Har du indspillet et stykke musik, er det udelukkende dig, der har retten til at videresælge det, medmindre du har overdraget rettighederne.

Du har samtidig eksemplarret, der betyder, at det alene er dig, der har retten til at fremstille eksemplarer af dit værk. Hvis du eksempelvis har taget et billede, må andre ikke uden videre trykke det på en plakat og videresælge.

Hvad vil det sige, at et værk skal være originalt?

Det er et krav, at dit værk er originalt, før du har ophavsret til det. Det betyder blot, at du selv skal have fremstillet dette på baggrund af en original idé. Værket må derfor ikke være en kopi eller et plagiat af et andet værk, som er beskyttet af ophavsret.

Langt hen ad vejen vurderes det fra værk til værk, hvornår dette defineres som værende originalt. Du må eksempelvis ikke redigere i et værk og udgive dette i eget navn, men du må gerne citere dette, hvis du blot overholder de gældende regler for god citatskik.

Som tommelfingerregel bør du undlade at bruge andres værker, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du krænker ophavsretten eller ej. I langt de fleste tilfælde vil du krænke ophavsretten, hvorfor det bedre kan betale sig at lade være, hvis du vil være på den sikre side.

Har ophavsmanden altid copyright?

Det er i de fleste tilfælde den person, der har fremstillet et værk, der har ophavsretten til det. Dog er der tilfælde, hvor det kan forholde sig anderledes. Det kan eksempelvis være, hvis ophavsmanden har skrevet under på en kontrakt om, at vedkommende ikke har ophavsretten. Det er også muligt at indgår en royaltyaftale, hvor ophavsretten giver retten til anvendelse af værket, mod betaling.

Det er ofte tilfældet, når en musiker udgiver plader under et pladeselskab. Her vil det i mange tilfælde være pladeselskabet, der har rettighederne til musikken, selvom det er musikeren, der har frembragt dette.

Dog kræver det, at der foreligger en underskrevet kontrakt, som tydeligt beskriver, at kunstneren fraskriver sig ophavsretten. Det samme er tilfældet, hvis en forfatter har underskrevet en kontrakt hos et forlag.

Hvis ikke personen, der fremstiller værket, har videregivet ophavsretten, vil det altid være personen, der frembringer værket, der har ophavsretten til det. Dog kun hvis det opfylder de betingelser, der er for ophavsret.

Hvilke regler gælder for ophavsret på billeder?

Hvis du har taget et billede, er du i de fleste tilfælde dækket af copyright. Det gælder dog udelukkende, hvis der er tale om et originalt værk. Har du eksempelvis taget et billede af et maleri, er det ikke dig, der har ophavsretten, hvis maleriet udgør hovedparten af dit billede.

Så snart, du har taget et billede, er det dig, der har ophavsretten, hvis kriterierne for ophavsret er opfyldt. Du opnår både de ideelle og økonomiske rettigheder til billeder, og andre må derfor ikke benytte det uden din tilladelse.

Du opnår følgende rettigheder, når du har copyright på et billede:

• Det er kun dig, der må bruge dit billede.
• Det er kun dig, der må videresælge eller udlåne dit billede.
• Det er kun dig, der må vise dit billede offentligt.

Du har dog mulighed for at give andre tilladelse til at bruge billedet, såfremt du ønsker det. Det kræver dit eksplicitte samtykke, medmindre du har videregivet eller solgt rettighederne til billedet.

Ophavsretten på billeder betyder også, at du ikke bare må bruge billeder, du finder på nettet, hvis ikke du har fået tilladelse til det. Dog er der andre regler, der gælder, hvis billedet anvendes til privat brug.

Ophavsret i forbindelse med privat brug

Hvis et værk anvendes til privat brug, er der andre regler, der gælder, hvorfor det ofte er muligt at benytte billedet uden krænkelse af ophavsretten. Der er en række særlige regler, det er værd at være opmærksom på, når et værk anvendes privat.

Følgende regler gælder for værker til privat brug:

• Ophavsretten gælder typisk ikke, når et værk anvendes til privat brug.
• Hvis en person har anskaffet sig et værk på lovlig vis, som vedkommende videresælger, gælder beskyttelsen ikke.

Det betyder, at det eksempelvis er tilladt at videresælge en bog, du har købt, uden du krænker ophavsretten. Du må dog ikke uden videre udleje bogen til andre, da det er en kommerciel aktivitet, hvor du tjener penge på værket.

Hvilke rettigheder har jeg, hvis min ophavsret krænkes?

Hvis din ophavsret bliver krænket, har du mulighed for at retsforfølge den person eller virksomhed, der har krænket ophavsretten. Som rettighedshaver skal du derfor anlægge en civil retssag, såfremt du ønsker, at krænkelsen får konsekvenser.

I en civil retssag kan du kræve følgende:

• Erstatning: Hvis du kan bevise, at du har lidt tab på grund af krænkelsen, kan du søge om erstatning.
• Vederlag: Du kan kræve et vederlag, der svarer til det beløb, du ville have fået, hvis værket var blevet brugt lovligt.
• Udlevering , tilbagekaldelse eller destruering: Hvis der er fremstillet et produkt, som krænker din ophavsret, kan du kræve, at det bliver udleveret, destrueret eller tilbagekaldt.
• Offentliggørelse: Hvis du får medhold i sagen, kan du kræve, at dommen bliver offentliggjort.

Hvis du har mistanke om, at din ophavsret er blevet krænket, kan du få fogedretten til at igangsætte en bevissikringsundersøgelse. Denne har til formål at sikre beviser i en retssag. Det kræver dog, at du har en begrundet mistanke, der kan sandsynliggøre, at der er foregået en krænkelse.

Krænkelse af ophavsret og copyright er strafbart, og de forskellige strafferammer beregnes på baggrund af den specifikke krænkelse. Som udgangspunkt vil det resultere i, at den krænkende part får en bøde og skal betale erstatning til dig, der er ophavsmand.

Hvordan defineres god citatskik?

Selvom du har ophavsret til et værk, er det tilladt, at andre gengiver dele af værket, såfremt det har betydning for forståelsen af eksempelvis en avisartikel. Det kræver, at der gøres brug af god citatskik.

Der findes ingen regler for, hvor meget du må citere af et værk, der er beskyttet af ophavsretten. Derfor vil det blive vurderet fra sag til sag, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der er gjort brug af god citatskik eller ej.

Et værk må dog hverken gengives eller citeres i sin helhed, medmindre ophavsmanden har givet tilladelse til det. Samtidig må værket ikke ændres eller offentliggøres i en form, der er i strid med ophavsretten.

Hvem har ophavsretten ved bearbejdelse af et beskyttet værk?

Hvis du bearbejder et værk, der er beskyttet af ophavsret, er det dig, der opnår ophavsretten til værket i den bearbejdede form. Det er eksempelvis aktuelt, hvis du oversætter en bog eller indspiller et cover af en sang.

Du har imidlertid ikke ret til at råde over værket på en måde, der krænker ophavsretten til det originale værk. Hvis du har oversat en bog, betyder det, at du ikke må sælge denne, uden ophavsmanden til det originale værk, har givet dig tilladelse til det.

Er ophavsretten til det originale værk udløbet, kan du anvende det bearbejdede værk, som du vil. Det samme gør sig desuden gældende for det originale værk, så længe der tages højde for de ideelle rettigheder.

Giver copyright tilstrækkelig beskyttelse?

Hvis du anvender et værk i en kommerciel sammenhæng, hvor det primære formål med værket er at tjene penge, er det en god idé at anvende en anden beskyttelse også. Du kan eksempelvis anmode om designbeskyttelse.

Når dit design eller produkt er designbeskyttet, betyder det, at du har dokumentation på, at det udelukkende er dig, der må anvende det. Det giver dig mere sikkerhed, da det kan være vanskeligt at dokumentere, at du har ophavsretten, hvis du blot gør brug af den normale ophavsret.