Hvordan ophavsret beskytter dig

For dig som kunstner eller designer, har du en række lovfæstede rettigheder i forhold til andres brug af dine litterære eller kunstneriske værkser. Dette gælder hvad end de er tilgængelige online eller i fysisk form. Reglerne om ophavsret balanceres overordnet mellem to hensyn.

1) skal det sikres, at kunstnere og designere får betaling for, når andre anvender deres værker.

2) skal brugernes adgang til samt udbredelsen af litterære/kunstneriske værker ikke begrænses unødigt. Reglerne skal derfor ses som at være både i samfundets, rettighedshaverens og brugerenes interesse, da det tilskynder til ny produktion og udbredelse af kunst og design. 

Hvordan beskytter ophavsret en persons værker?

Ophavsretten beskytter en persons værker ved at give dem eneret til at bestemme, hvordan deres værker må bruges. Ophavsretten er reguleret af ophavsretsloven, som gør skaberen til rettighedshaver over egne værker. Ophavsret er også kendt som ‘copyright‘, som netop skal beskytte værker for ulovligt brug og kopiering.

Ophavsretsloven

Reglerne for ophavsret finder man i ophavsretsloven. Disse regler er med til at beskytte en lang række kunstformer- og værker. Dette er alt fra bøger, musik, fotografier, film og malerier til mere utraditionelle værker som softwareprogrammer, tekst, billeder på internettet, brugskunst, bygningsværker og koreografier. Ophavsretten omfatter udelukkende den konkrete udformning af værker, hvorfor den bagvedliggende idé ikke kan beskyttes via lov. En idé alene kan ikke få ophavsretsligt beskyttelse. 

Ophavsmanden

Ophavsmanden er den fysiske person som er tilknyttet til ophavsretten. En juridisk person, som en virksomhed, kan alene få ophavsret via en aftale herom. Dette kan eksempelvis være i en ansættelseskontrakt. Ellers skal en ophavsret være tilknyttet en fysisk person. Det er derfor også denne person, som har ophavsretten og har eneret over værket både når det kommer til fremstilling af eksemplarer og til at gøre værket offentligt tilgængeligt.

Det er dog tilladt at citere fra et ophavsbeskyttet værk. Ligeledes er det tilladt at kopiere virket til privat forbrug, men værket må ikke anvendes eller ændres på en måde, så det er krænkende for ophavsmanden. Ophavsmanden har derfor også krav på at blive navngivet, når værket anvendes.

Hvad er forskellen på copyright og ophavsret?

Copyright og ophavsret er to ord for samme. Copyright er det engelske udtryk for ophavsret og er klassificeret ved symbolet © . Dog har dette logo ingen juridisk betydning i Danmark. Mange danske erhvervsdrivende anvender dog alligevel det letgenkendelige logo for at tilkendegive, at de har ophavsretten til deres indhold.

Så ikke at forveksle de to, selvom de betyder det samme, så er de engelske og amerikanske copyright-regler kun gældende i USA og Storbritannien, mens det vil være de danske ophavsretsregler, der gælder i Danmark. Ophavsretten er blevet ensrettet af flere forskellige internationale aftaler, hvorfor ophavsretten er ret ens i de forskellige lande. 

Hvilke typer værker er beskyttet af ophavsret?

Ophavsret beskytter forskellige typer af kreativt arbejde, herunder litterære, musikalske, kunstneriske og audiovisuelle værker. Dette inkluderer bøger, digte, skuespil, musik, malerier, skulpturer, fotografier, film, tv-programmer og videoer. Listen er lang for, hvad der er omfattet af ophavsretsloven, og det kan være svært at finde rundt i. Men NEMRETTIGHED kan være behjælpelige med at beskytte dig.

Hvordan opnår man ophavsret?

Ophavsretten opnås automatisk, når et værk er skabt. Det betyder, at man ikke skal registrere sit værk for at få ophavsret. Det er vigtigt at huske på, at ophavsretten ikke er ensbetydende med ejerskab. Det betyder, at man ikke har nogen ret til at forhindre andre i at bruge ens værker, medmindre man har en aftale med den person, der bruger værket.

Ophavsret kommer som følge af et krav kaldet originalitetskrav eller værkshøjde. Et værk vil have værkshøjde såfremt:

• ophavsmanden har skabt værket selv, ved egen skabende indsats
• værket skal have en vis grad af originalitet

Derfor har kvaliteten, formålet og omfanget af værket ikke en afgørende betydning for, om det har værkshøjde.

Hvilke forholdsregler skal man tage for at beskytte sine værker mod ophavsret?

For at beskytte dine værker mod ophavsret er det vigtigt at sikre, at du har ret til at bruge det materiale, du bruger. Det betyder, at du skal være opmærksom på, hvilke billeder, videoer, musik osv. du bruger. Hvis du ikke selv har skabt materialet, skal du sørge for at købe det eller få tilladelse fra den, der har skabt det.

Derudover skal du sørge for at få ophavsret til dit eget materiale. Dette kan gøres ved at registrere dit værk. På denne måde sikre du dig selv såfremt der skulle ske en krænkelse af dit værk.

Hvad sker der, hvis man krænker ophavsretten?

Hvis man krænker ophavsretten, kan det få alvorlige konsekvenser. Det kan føre til bøder og i grove tilfælde retssager, hvis man bruger andres værker uden tilladelse. Det er vigtigt at huske, at ophavsretten beskytter kunstnerens eller forfatterens rettigheder til deres værker og, at man skal have deres tilladelse, før man bruger det. Det er derfor vigtigt at respektere ophavsretten og sikre, at man ikke krænker den. Krænker man eller er ens ophavsret blevet krænket, bliver krænkeren straffet i henhold til Ophavsretsloven. Straffen afhænger af graden af krænkelsen og er derfor varierende fra sag til sag. Men i mange tilfælde er der tale om en økonomisk straf, hvor krænkeren skal betale et vederlag for krænkerens uberettigede benyttelse af ophavsmandens værk.

Hvor længe varer ophavsretten?

Ophavsretten er gældende hele ophavsmandens levetid og tilmed 70 år efter vedkommende går bort. I nogle tilfælde er denne beskyttelsesperiode forkortet ned til 50 år. Disse tilfælde er eksempelvis ved fremførelse af musiknumre, hvor ophavsretten er gældende 50 år efter ophavsmanden er gået bort.

Lad NEMRETTIGHED hjælpe dig

Hos NEMRETTIGHED får du tildelt en personlig rådgiver, som hjælper dig med at vurdere din sag. Vi tilbyder altid en gratis forundersøgelse, før vi opstarter din sag.